Benriach 12 Year Port wood
Skotsk
En whisky fra destilleriet lige udenfor Elgin. ”Den ligger lige i svinget” – det er en ret præcis beskrivelse af BenRiach. Og sådan kunne man også sige om denne 12 årig single malt. Selvom de ”nye” versioner af BenRiach slet ikke på nogen måde kan sammenlignes med Seagram’s 10 årige version (i den blå gaveæske) – så er den 12 årige det man må forvente af en ”rigtig” Speyside-whisky. Frugtet, sød og en afrundet fylde.
Næsen er en smule “støvet”, citrus, sød malt – og i god harmoni. Smagen er frugtet, stor citrus præg og sødme. Rund og fyldig. Eftersmagen er lang, stærk, sød og med spor af citrus.