Springbank 10 år

Skotsk

header

Springbank er et af de tre tilbageværende destillerier i Campbeltown, hvoraf det nyeste Glengyle er åbnet så sent som i 2004. Fra midten af 1700-tallet og frem var Campbeltown centrum for handel og whisky -- og byen havde i en periode på over 1000 år mere end 120 fungerende destillerier (udover de mange illegale). Imidlertid gik det tilbage i begyndelsen af 1900-tallet, hvor især 1. verdenskrig, den efterfølgende recession og den amerikanske forbudstid gjorde, at mange måtte dreje nøglen om.

Mitchell familien havde slået dig ned i området som landmænd omkring 1770. De var driftige mennesker og grundlagde Springbank destillieriet i 1828 og ejer det stadigvæk (i øvrigt sammen med det nyåbnede Glengyle destilleri og den uafhængige aftapper Cadenhead). Springbank er på mange måder et kultdestilleri -- de laver alting selv, fra gulvmaltningen til aftapningen, som foregår i deres egen aftapningshal. Produktionen er også speciel, idet de som en meget få destillerier anvender 2,5 gang destillation, hvor en del af det færdige destillat er destilleret to gange og en del destilleret tre gange. Mitchell familien har også været foregangsmænd i andre henseender, f.eks. var de blandt pionererne indenfor at undlade at filtrere og undlade karamel i deres produkter. Springbank ses sjældent fra de uafhængige aftappere, da moderfirmaet er noget beskyttende overfor deres produkt og varemærke.

Farve: Ravgylden.

Duft: Usædvanlig aromatisk, med hints af sød frugt, honning og en andelse tørv.

Smag: Sødme og malt, der bindes sammen af en gennemtrægende havsalt. Et særkende hos Springbank. 
Lang kryderet/sød finish.