Glen Elgin 16 year NC2 serie
Skotsk
En helt unik Single Cask aftapning fra Speyside-destilleriet Glen Elgin. Whiskyen har tilbragt 16 år på førstekvalitets Sherryfade.
Nam, nam på flaske...
En flot Speyside whisky
fra det lille smukke destilleri Glen Elgin, der blev etableret i 1898 af den tidligere manager hos Glenfarclas William Simpson. Destilleriet ejes i dag af Diageo og det meste whisky, der produceres her, indgår i den kendte "White Horse" blend.
Denne aftapning fra 1991
er en enkeltfadsaftapning i Duncan Taylor´s NC2-serie, aftappet direkte fra fadet efter 16 års fadlagring - uden kuldebehandling, filtrering eller tilsætning af farve. Det er de reneste dråber lige fra fadet, blot nedjusteret til 46% alkohol.
Oplevelsen
En på alle måder fyldig, kraftig og robust maltwhisky, men samtidig blød og behagelig. Whiskyen har dejlige toner af mørke tørrede frugter, og en meget lang dvælende eftersmag med sødme - honning og chokolade.